Spørgsmål og svar om steinerskoler

hyppigespoergsmaal

20 ofte stillede spørgsmål - og svar…

  1. Hvilke børn bliver optaget på en Steinerskole?
  2. Hvem var Rudolf Steiner, og hvad har han at gøre med pædagogikken?
  3. Skal et barn være musisk og kunstnerisk begavet for at være egnet til Steinerskolen?
  4. Er der mange børn med indlæringsvanskeligheder på en Steinerskole?
  5. Er det rigtigt, at Steinerskoler altid har mange elever i hver klasse?
  6. Er det rigtigt, at der ikke findes karakterer på en Steinerskole?
  7. Er børnene overhovedet motiverede for at lære noget, når de ikke får karakterer?
  8. Er Steinerpædagogik ikke bare en indbildt idyl?
  9. Er det rigtigt, at forældrene selv skal gøre rent på en Steinerskole?
  10. Er det dyrt at have sit barn på en Steinerskole?
  11. Steinerskoler kalder sig ”frie skoler”. Betyder det, at børnene bare kan gøre, hvad de vil?
  12. Hvorfor har børnene i de første skoleår den samme klasselærer i rigtigt mange fag?
  13. Går undervisningen i alle de kreative fag ikke ud over de basale fag som dansk og regning?
  14. Hvad forstår man ved periodeundervisning?
  15. Hvordan er overgangen fra Steinerskole til andre uddannelser?
  16. Hvordan bliver elever i overskolen forberedt på arbejdslivet?
  17. Når eleverne at lære dét de skal for at klare sige videre i uddannelsessystemet, når de har så mange kunstneriske og håndværksmæssige fag?
  18. Er der noget om, at Steinerpædagogik er mest til små børn, ikke til de store?
  19. Hvad er eurytmi?
  20. Hvordan er Steinerskolers syn på brug af IT i undervisningen?

20 spørgsmål om Steinerpædagogikken

 1. Hvilke børn bliver optaget på en Steinerskole?

Rudolf-Steiner-skoler er åbne for alle børn – uanset religion, hudfarve, køn og forældreindtægter. På de fleste skoler afholder man informationsmøder, hvor forældrene kan høre nærmere om skolen og dens pædagogik. I forbindelse med optagelse bliver der afholdt en optagelsessamtale med barnet og forældrene. Det gælder både for børn, som begynder i 1. klasse og ældre børn, som måske ønsker et skoleskift.

På nogle skoler er der venteliste. Derfor er det en god ide at få skrevet sit barn op allerede, mens det går i børnehave. Hvis du ønsker det, vil der ofte være mulighed for at blive inviteret til større arrangementer, hvor du og dit barn kan lære skolen at kende, inden I begynder.

Nogle skoler ligger i nærheden af en Steinerbørnehave og alle skoler har en SFO (Skole Fritids Ordning). Steinerskolen er 12-årig, men en del skoler har ikke de øverste klassetrin. Du kan undersøge, hvor mange klassetrin den enkelte skole har ved at klikke dig ind på skolens hjemmeside.
Mange skoler har også et nyhedsbrev, som ligger på skolens hjemmeside. Her kan du få en fornemmelse af, hvilke aktiviteter og arrangementer, der foregår på skolen.

 2. Hvem var Rudolf Steiner, og hvad har han at gøre med pædagogikken?

Rudolf Steiner er grundlæggeren af Steinerpædagogikken. I 1919 var han med til at grundlægge den første skole, Waldorfskolen, der byggede på denne pædagogik. Pædagogikkens indhold og metode bygger på Rudolf Steiners teorier om børn og unges udvikling. Rudolf Steiners åndsvidenskabelige forskning har ikke kun sat spor i pædagogikken, men også i det biodynamiske landbrug, i lægevidenskaben og i kunsten.

På Steinerskolerne forholder lærerne sig praktisk til Rudolf Steiners tankegods. Det betyder, at lærerne ikke bare ”gør-som-vi-plejer”, uafhængigt af udviklingen i samfundet. Rudolf Steiner er lærernes inspirationskilde, men de fortolker og praktiserer hans teori i det aktuelle samfunds virkelighed.

 3. Skal et barn være musisk og kunstnerisk begavet for at være egnet til Steinerskolen?

Steinerskolen er en skole for alle elever. Sang og musik fylder meget på en Steinerskole, og det er imponerende at se alle elever i en 5. klasse spille Mozart på violin. Ikke fordi de nødvendigvis er specielt musisk begavede, men fordi alle kan lære det, når motivationen og engagementet er til stede.

Når Steinerskoleelever maler, tegner, formgiver eller hugger i sten, er processen vigtigere end resultatet. I processen øver eleverne nemlig ikke kun kunstneriske færdigheder. Steinerlærere tilstræber både at udvikle elevernes intellekt, kreativitet og personlighed på en afbalanceret måde.

Lærerne, som underviser i de kunstneriske fag, er oftest uddannet indenfor disse. Det gør, at eleverne lærer af fagpersoner, som brænder for netop deres kunstart.

 4. Er der mange børn med indlæringsvanskeligheder på en Steinerskole?

Ligesom der i det offentlige skolesystem findes specialskoler, så er der særlige Steinerskoler for  børn med særlige behov. På de almindelige Steinerskoler går almindelige børn, præcis som på offentlige skoler.

Nogle gange henvender forældre sig, fordi deres barn har sociale eller faglige problemer på den skole, det går på, og forældrene overvejer at flytte det. I sådanne tilfælde tager lærerne grundige samtaler med forældrene og eleven, og herefter vurderer de, om den enkelte klasse og klasselærer kan rumme barnet og give det nogle nye muligheder. Et kærligt og tålmodigt miljø gør, at der i hver klasse ofte er et overskud til at klare at integrere børn med problemer i bagagen. Vi oplever, at mange børn, som tidligere har oplevet mobning eller indlæringsproblemer, vokser ved at komme i en Steinerskole.

 5. Er det rigtigt, at Steinerskoler altid har mange elever i hver klasse?

Det er forskelligt fra skole til skole, hvor mange elever der er i klasserne. På nogle skoler har man meget små klasser og nogle af disse kan være samlæste, således at fx 3. og 4. klasse har nogle timer sammen. På de fleste skoler er grundreglen, at der kan være op til 28 elever i en klasse. I nogle fag bliver klasserne delt op i to grupper. Børn, som har det nemmere i et fag, hjælper dem, der har det sværere. Elever, som opfatter særlig hurtigt, får ekstraopgaver af læreren.

I en stor klasse med mange forskellige personligheder, temperamenter og egenskaber opstår et socialt fællesskab i løbet af skoletiden, hvor de unge lærer mange forskellige menneskelige sider at kende gennem hinanden.

På Steinerskolerne ser vi det ikke som en værdi i sig selv, at der er få elever i en klasse. For at en klasse kan fungere godt, er det vigtigt, at der er flere sociale grupper, som den enkelte elev kan vælge mellem. Det er der ikke, hvis der er for få i klassen. Dette bygger ikke bare teori, men på erfaring fra flere Steinerskoler, der har eksisteret i mange år.

 6. Er det rigtigt, at der ikke findes karakterer på en Steinerskole?

På en Steinerskole giver lærerne ikke karakterer, og eleverne går ikke til eksamen. Tanken er, at eleverne skal lære at lære igennem hele livet, og fordi de oplever det som meningsfuldt - ikke fordi de skal opnå gode karakterer.

Lærerne ser selvfølgelig alle elevarbejder, men i stedet for at give karakterer, skriver de individuelle vurderinger. I hvert fag skriver læreren en udførlig vurdering af elevens personlige, sociale og faglige udvikling. Dette kalder vi et vidnesbyrd.
Steinerpædagogikken retter sig efter børnenes og de unges udviklingsfaser. Derfor er det ikke kun fremskridt inden for konkret viden, som er vigtigt, men også udviklingen i de disciplinære, musiske og sociale kompetencer. Lærerne tilstræber at have fokus på alle disse dele, såvel i deres undervisning som i vurderingen af den enkelte elevs styrker og udfordringer.
På Steinerskoler vurderes eleverne altså ud fra deres samlede præstationer og fremskridt. Den vidensmæssige præstation kan imidlertid til enhver tid tages ud af vidnesbyrdet og omsættes til en almindelig standpunktskarakter.

Når nogle elever har behov for særlig støtte, tilbyder en del skoler specialundervisning. Ellers aftaler man mellem forældre, lærere, psykolog eller andre relevante parter, hvordan barnet bedst kan støttes. I enkelte tilfælde vurderer lærere og forældre, at barnet bedst kan støttes gennem et andet skoletilbud.

 7. Er børnene overhovedet motiverede for at lære noget, når de ikke får karakterer?

Undervisning i en Steinerskole tager udgangspunkt i elevernes udviklingsfaser og prøver at være virkelighedsnær. Børn og unge bliver nemlig mere initiativrige, hvis man møder dem, dér hvor de er. Det giver en naturlig motivation for at lære.
Hvis man som forældre eller besøgende oplever, hvad børnene i de forskellige klasser har produceret af færdige plancher, malerier og skulpturer, eller møder dem inden, de skal optræde med et teaterstykke, vil man ikke være i tvivl: Motivation er nøgleordet. Ikke den motivation, der kommer af frygt for ikke at slå til eller lide nederlag; men den, der kommer af de gode oplevelser i processer, som fører frem til konkrete resultater. I fællesskab, men også personligt, for den enkelte.

 8. Er Steinerpædagogik ikke bare en indbildt idyl? Kan eleverne senere klare livets barske realiteter?

På Steinerskoler arbejder man, ud over de boglige discipliner, også bevidst med at udvikle børnenes sociale, håndværksmæssige og kunstneriske færdigheder. Det gør vi, fordi vi lægger vægt på, at det er hele mennesket, der skal dannes og ikke bare den intellektuelle del.

I en skole, som ikke kun udvikler intellektuelle færdigheder, har man mulighed for at udvikle nøglekvalifikationer som samarbejdsevne, kreativitet samt evnen til at tænke projekt- og procesorienteret. Når eleverne arbejder koncentreret med mange forskellige fag som vægtes ligeværdigt får de indsigt i egne evner. Desuden betyder vægtningen af de kreative fag, at alle elever oplever, at de har styrker og svagheder. Nogle er rigtigt dygtige til matematik og engelsk, men kan ikke få træet til at makke ret i sløjdtimen, mens andre har det lige modsat. Der bliver mulighed for at se hinandens forskelligheder og lære af hinanden.

Den særlige styrke, eleverne får med, er lysten til at lære mere samt en klar bevidsthed om, hvad de er gode til. De har prøvet mange forskellige ting i løbet af deres skoletid, og det er blevet værdsat ud fra en bred menneskelig forståelse. Det ser ud til at være en god ballast, uanset hvilken type uddannelse, den unge vil gå videre med.

 9. Er det rigtigt, at forældrene selv skal gøre rent på en Steinerskole?

På mange Steinerskoler har man forældrerengøring, ligesom det forventes, at forældrene deltager aktivt i mange andre gøremål og projekter på skolen. Det kan være etablering af legeplads, vedligeholdelse af bygninger, maling af klasseværelse, plantning af træer og buske. Ofte foregår sådanne aktiviteter på fælles arbejdsweekender, hvor man får lejlighed til at lære andre forældre, elever og lærere at kende.

Forældrerollen er vigtig på en Steinerskole. Skolen drives af forældre og lærere i fællesskab, og hjemme skal der gerne følges op på det, børnene lærer i skolen. På en Steinerskole kan man sige, at børn og forældre ”går i skole sammen”, og det er den voksnes opgave at foregå med det gode eksempel. Det gælder såvel forældre som lærere.

Som kommende forældre på en Steinerskole må man være forberedt på et noget mere omfattende skema, end det man normalt vil blive præsenteret for i en folkeskole. Vi lægger dog altid de fag, som fortrinsvis kræver intellektuel koncentration, i begyndelsen af dagen, hvor eleverne er mest friske. Som forældre skal man også være forberedt på at leve sig mere ind i sit barns skolegang, ikke mindst fordi den typisk vil være anderledes, end den man selv har haft. Det skulle også gerne være en motivation for jer som forældre: At ”gå i skole igen”. Sammen med jeres barn.

 10. Er det dyrt at have et barn i Steinerskolen?

Man må selvfølgelig gøre sig klart, at en Steinerskole er en friskole, og at der derfor er forældrebetaling. Der er forskellige offentlige tilskud til en friskole, og i almindelighed er der tradition for at søge fonde og anden støtte til forskellige projekter. Forældrebetaling kommer man dog ikke udenom.

Det er den enkelte skoles bestyrelse, der har det formelle ansvar for skolens økonomi, og det er dem, der fastsætter prisen. De fleste bestyrelsesmedlemmer er selv forældre og har naturligvis ingen interesse i, at skolen skal være dyr, eller at bruge penge ineffektivt. De fleste skoler giver søskendemoderation, således at man betaler fuld pris for første barn og mindre for de følgende. Endelig kan man søge bestyrelsen om friplads, hvis man har en særligt anstrengt økonomi. Repræsentanter for bestyrelsen vil da vurdere den enkeltes økonomiske situation.

 11. Steinerskoler kalder sig ”frie skoler”. Betyder det, at børnene bare kan gøre, hvad de vil?

En fri skole er en skole, der inden for den almindelige lovgivning har sin egen målsætning og tilgang til, hvordan den vil leve op til denne målsætning. Dog kræves det, at en fri skole har ansat en tilsynsførende, som årligt skriftligt aflægger en rapport, der bevidner over for Undervisningsministeriet og offentligheden, at skolen kan stå mål med de faglige krav og resultater, der forlanges i folkeskolerne.

På Steinerskolerne er det et ideal, at der opbygges et forhold til eleverne, som er præget af ”omsorgsfuld autoritet”. Læreren er det gode eksempel og sætter rammerne for det faglige og sociale fællesskab. I løbet af skoletiden forandres lærer-elev-forholdet sig i takt med elevens udvikling.

 12. Hvorfor har børnene i de første skoleår den samme klasselærer i mange fag?

I et fællesskab, som er præget af ro, stabilitet og rytme, kan børn udvikle og udfolde sig sundt. For at være en pålidelig støtte til denne udvikling ledsager en Steinerlærer allerhelst sine elever igennem de fleste fag i de første skoleår. Derved får læreren et indgående kendskab til sine elevers styrker og svagheder, og herudfra kan han eller hun tilrettelægge en individuel undervisning. Desuden får eleverne mulighed for at opleve mange forskellige sider af deres lærer, når de oplever vedkommende undervise i mange forskellige fag.

Ofte oplever forældre og elever, at der kommer nye lærere til undervejs. Det kan svække kontinuiteten, omvendt kan det give andre muligheder, når en ny lærer ser på klassen med friske øjne og bringer nye aktiviteter ind i klasseværelset.

 13. Går undervisningen i alle de kreative fag ikke ud over de basale fag som dansk og regning?

Kernefag som dansk og regning bliver der undervist i både i perioder (se nedenfor) og i fagtimer senere på dagen. Specielle faglærere varetager undervisningen i fremmedsprog, eurytmi, musik og de kreative og håndværksmæssige fag. For at give plads til disse fag i skemaet, har børnene på en Steinerskole typisk flere undervisningstimer om ugen end det er tilfældet på en almindelig folkeskole. Der går altså ikke dansk- eller regnetimer fra skemaet, fordi der også skal undervises i musik og håndarbejde.

Antallet af timer til undervisning i bl.a. dansk og regning, er i øvrigt lovreguleret for alle skoler i Danmark.

 14. Hvad forstår man ved periodeundervisning?

I de første to timer af en skoleformiddag har eleverne samme fag i en periode, som strækker sig over flere uger. Fx har eleverne historie to timer hver dag i tre uger, derefter matematik i tre uger osv. På denne måde kan eleven beskæftige sig mere intensivt med ét stofområde ad gangen.

 15. Hvordan er overgangen fra Steinerskole til andre uddannelser?

Elever, der søger en gymnasial uddannelse efter 9. eller 10. klasse skal ofte til optagelsesprøve i maj måned på det gymnasium, de søger ind på. Normalt kontakter skolen gymnasiet og laver en nærmere aftale. Alle skoler har studievejledere, der kan vejlede om optagelseskrav og –måder.Andre uddannelsesinstitutioner, såsom efterskole, teknisk skole mv. kan ønske at se elevens vidnesbyrd som grundlag for optagelse. (se spørgsmål 6)

10.-12. klasse er alment dannende og studieforberedende og har en læreplan, der bedst sammenlignes med det almene gymnasium. 11.-12. klasse er imidlertid ikke offentligt anerkendt og dermed heller ikke tilskuds- og SU-berettiget.

Optagelse på en videregående uddannelse, fx universitet, efter 12. klasse sker på dispensation og efter ansøgning i kvote 2b, evt. suppleret med nogle HF enkeltfagseksaminer. Den enkelte uddannelsesinstitution fastsætter selv deres nærmere adgangskriterier. Derfor må man forhøre sig om de præcise regler dér, hvor man ønsker at søge ind.

 16. Hvordan bliver elever i overskolen forberedt på arbejdslivet?

I hele overskoletiden bliver eleverne i alle fag undervist af faglærere. De håndværksmæssige og intellektuelle færdigheder, som eleverne tilegner sig igennem skoletiden, bliver fra 8. klasse suppleret med forskellige praktikophold: Landbrugs- og landmålingspraktik, erhvervs- og socialpraktik. Her får eleverne et uddannelsesgrundlag, som relaterer sig til arbejdslivet. Den egentlige mening med de forskellige slags praktik er ikke at afklare elevernes uddannelsesmæssige fremtid, men at give dem lejlighed til at afprøve sociale og personlige færdigheder i en arbejdssituation.

De skoler, som har 10.-12. klassetrin giver desuden ofte eleverne mulighed for praktikophold i forbindelse med store projekter, som fx den afsluttende årsopgave i 11.-12. klasse.

 17. Når eleverne at lære dét de skal for at klare sige videre i uddannelsessystemet, når de har så mange kunstneriske og håndværksmæssige fag?

Det at arbejde praktisk, gør ikke mennesker ”dummere”. Derimod giver den brede vifte af fag den enkelte elev en god fornemmelse for egne evner og realistisk valg af uddannelse. De tilbagemeldinger, vi får fra tidligere elever, tyder ikke på specielle vanskeligheder ved at følge med og lære nyt i uddannelsessystemet.

 18. Er der noget om, at Steinerpædagogik er mest til små børn, ikke til de store?

Steinerpædagogik tager udgangspunkt i barnets udvikling hele vejen – fra barn til ung. Det er ikke et mål i sig selv at lære barnet så meget som muligt så hurtigt som muligt. Målet er snarere at læringen sker ved at understøtte barnets naturlige udvikling og skærpe dets nysgerrighed for siden at gribe denne, når barnet er parat til at lære.

På nogle skoler er der ressourcer og elevgrundlag til at have en overskole (9.-12. klasse), netop fordi Steiners pædagogik også er til unge mennesker. I overskolen skærpes den boglige læring med vægten på det videnskabelige perspektiv. Undervisningsmetoderne tager dog fortsat afsæt i Steinerpædagogikken -fra iagttagelse af fænomenerne til fortolkning og vurdering.

 19. Hvad er eurytmi?

Eurytmi er en bevægelseskunst, der undervises i på Steinerskoler i alle klasser. Til forskel fra gymnastik, og dans, hvor bevægelserne kan formes fuldstændig frit, findes der i eurytmi for hver lyd og hver tone en mere bestemt bevægelse. Gennem eurytmien lærer eleverne at vise hensyn, være opmærksomme og at gøre noget sammen med andre, da de bevæger sig i større eller mindre grupper i geometriske eller frie former.

 20. Hvordan er Steinerskolers syn på brug af IT i undervisningen?

I Steinerskolen lægger vi vægt på, at børn bliver fortrolige med den fysiske verden omkring dem og lærer at udvikle skabende og sociale færdigheder, før de møder den virtuelle verden. Derfor indgår computerundervisning først i de ældste klasser, hvor der arbejdes med aktuel informations- og kommunikationsteknologi.

Vores erfaring er, at børnene nok skal få kontakt med det virtuelle univers. Det behøver vi ikke lære dem. Vi lærer dem heller ikke at bruge mobiltelefoner, selv om vi ved, at en mobiltelefon er et vigtigt redskab i den aktuelle sociale virkelighed. Det vigtige kan være at lære, hvordan man passer på sig selv og hinanden i en digital tidsalder. Derfor er det, vi først og fremmest lærer eleverne, at kommunikere respektfuldt – uanset om kommunikationen foregår ansigt til ansigt eller via medier.

På de fleste skoler er det ikke tilladt at have mobiltelefoner fremme på skolens område, heller ikke i frikvarterer eller efter skoletid. Denne regel skyldes, at vi vil opmuntre eleverne til at være til stede i nuet med de kammerater, de har omkring sig, frem for at fokusere på sociale kontakter, som de kan beskæftige sig med på andre tidspunkter.